Syntesetanken

Reform kan skabe bæredygtighed og øget velfærd for alle!

Den nuværende krise skyldes i vid udstrækning økonomiske systemfejl. Bæredygtighed og øget velfærd for alle kræver fundamentale økonomiske systemændringer. Første store skridt er en samlet penge-, grundskyld- og basisindkomst-reform.

Læs Syntesetankens debatoplæg, der redegør for de grundlæggende problemer ved det nuværende økonomiske system, skitserer en vision for et bæredygtigt og mere retfærdigt, demokratisk og effektivt økonomisk system, samt beskriver det samlede reformforslag.

Download debatlopæg

Syntesetankens debatoplæg



Kort om problemet, reformforslaget og dets virkning

Kort om problemet

Den nuværende miljømæssige, sociale og økonomiske krise skyldes i vid udstrækning grundlæggende fejl og skævheder i det økonomiske system. Det fundamentale problem består i vores forvaltning af naturresurserne og de samfundsskabte værdier, samt indretningen af det finansielle system og overførselsindkomstsystemet. Nærmere bestemt i:

  • manglende offentlig regulering af belastningen af naturen
  • eksistensen af økonomiske privilegier
  • et systemskabt vækstkrav
  • et forældet syn på arbejde.

Kort om reformforslaget

Reformen af en samtænkning af en pengereform med indførelsen af fuld grundskyld og basisindkomst. Pengereformen består i en nationalisering af pengeskabelsen og oprettelsen af en Samfundsbank.

  • Med nationaliseringen af pengeskabelsen får Nationalbanken eneret på at skabe penge. 93 % af pengemængden er i dag skabt af bankerne ud af den blå luft.
  • Samfundsbanken forestår realkredit og risikofri opsparing – og virker på rentefri nonprofit-vilkår.
  • Fuld grundskyld er en jordlejeværdiafgift, der svarer til jordrenten og som skal betales af jordejeren. Jordrenten er den løbende økonomiske værdi af at have brugsretten til et jordstykke – altså beliggenhedsværdien
  • Basisindkomst (også kaldet borgerløn) er en beskeden, universel og ubetinget indkomst – dvs. en skattefri indkomst, der muliggør en beskeden levestandard og tildeles alle betingelsesløst.

Kort om reformens virkning

Det samlede reformforslag udgør det nødvendige første store skridt mod miljømæssig bæredygtighed og øget livskvalitet for alle. Helt overordnet har den samlede reform følgende positive virkninger:

  • det økonomiske systems iboende vækstkrav forsvinder
  • de systemskabte konjunkturudsving forsvinder
  • hovedparten af de økonomiske privilegier (også kaldet de arbejdsfrie indtægter) forsvinder
  • alle borgere sikres basal økonomisk tryghed og frihed
  • arbejdet fordeles på flere personer
  • demokratiet styrkes
  • danske virksomheders internationale konkurrenceevne forbedres
  • reformen muliggør den nødvendige bæredygtige fysiske omstilling.
De positive virkninger ved de enkelte reformer og deres samtænkning fremgår af nedenstående faneblade:

Fordelen ved at give Nationalbanken eneret til at skabe elektroniske penge er bl.a.:

  • at Nationalbanken får mulighed for at styre pengemængden (og dermed at forhindre konjunkturudsving) meget mere effektivt end nu
  • at bankernes afledte møntningsgevinst (der udspringer af deres privilegium til at skabe penge ud af ingenting – et ”subsidie”, der beløber sig til 10-15 mia. kr. årligt) forsvinder – hvorved det pengesystemskabte vækstkrav reduceres
  • at det samfundsøkonomisk set bliver uproblematisk at lade banker gå konkurs.
Fordelen ved oprettelsen af Samfundsbanken er bl.a.:

  • at rentens miljømæssige og sociale skadevirkninger mindskes markant
  • at det bliver meget billigere at finansiere fast ejendom og offentlige investeringer
  • at Samfundsbankens opsparingskonti er risikofrie.
Fordelen ved at inddrage jordlejeværdien (jordrenten) fuldt ud til fællesskabet er bl.a.:

  • at det både er den mest retfærdige og effektive form for beskatning
  • at det skaber et fuldstændigt stabilt ejendomsmarked
  • at det umuliggør jordspekulation.
Fordelen ved basisindkomst er bl.a.:

  • at det giver alle en basal økonomisk tryghed og frihed
  • fordeler arbejdet på flere personer
  • sparer en masse offentlige udgifter til meningsløs aktivering og administration
  • fjerner klientgørelsen
  • styrker civilsamfundet og den demokratiske deltagelse.
Fordelen ved samtænkningen er bl.a.:

  • Nationalisering af pengeskabelsen muliggør fuld kompensation for tabt grundværdi, hvilket gør indførelse af fuld grundskyld politisk realisérbar
  • Fuld grundskyld baner vej for Samfundsbanken, da fuld grundskyld fjerner problemet med at lavere finansieringsomkostninger øger jordrenten
  • Samfundsbankens nonprofit-vilkår øger jordrenten og dermed grundskylden, hvorved en større andel af basisindkomsten får karakter af samfundsdividende.

Kontakt

Sponsorer

Projektet blev støttet af: Andelskassen J.A.K., Landsforeningen J.A.K., Gaia Trust, J.A.K. Fonden og Retsforbundets Forvaltningsnævn.

Om Syntesetanken

Syntesetanken var det idéforum, som arbejdede for et miljømæssigt bæredygtigt økonomisk system, der sikrer størst mulig velfærd for alle - og konkret for en samlet penge-, grundskyld- og basisindkomstreform.

Syntesetankens debatoplæg blev udarbejdet i 2011-2012 af:

  • Mikkel Klinge Nielsen (økonom og filosof, og udviklingschef i Andelskassen JAK)
  • Erik Christensen (tidligere lektor på Aalborg Universitet og bestyrelsesmedlem i Basisindkomstbevægelsen)
  • Uffe Madsen (tidligere direktør i Folkesparekassen)
  • Lars Bækgaard (lektor på Århus Universitet)
  • Wolmer Møller (direktør i Andelskassen JAK)
  • Jakob Mikkelsen (formand for JAK Danmark)
  • Poul Gerhard Kristiansen (politisk ordfører for Retsforbundet).